|
|
Kommentar:
Å være imot kverner er like meningsløst som å
være imot utbedring av avløpsforholdene.
- miljøet taper
i begge tilfeller.
Gaute Adler Nilsen
|
|
|
|
Ny
tvil
om gjenbruk av matavfall
|
|
|
|
Ny tvivl om genbrug af køkkenaffald
|
Af Michael Rothenborg
Politikens netavis søndag
11. maj 2003
Regeringen går imod EU,
når den i ny affaldsstrategi ikke vil gennemtvinge
mere sortering af organisk affald. Miljøstyrelsen mener
ikke, at det kan betale sig. EU-kommissionen er kommet
til den stik modsatte konklusion.
Skal danskerne have en
separat affaldspose til bananskrællen, æbleskroget
og det andet organiske affald?
Regeringen mener nej, efter at en analyse fra Miljøstyrelsen netop har
vist, at det er en dårlig forretning at genbruge det grønne husholdningsaffald
til biogas eller kompost. Men EU-kommissionen kommer i sine beregninger
til det stik modsatte resultat og lægger i et direktivudkast op til,
at medlemslandene især i større byer i højere grad genbruger husholdningsaffaldet.
Tidligere regering ville genbruge
Den tidligere regering havde som mål at femdoble genbruget af køkkenaffald,
men stadig flere kommuner har problemer med systemerne. Alene siden september
i fjor har biogasanlæg i Herning, Aalborg og Ringsted skrottet indsamlingen,
fordi det ikke kunne betale sig. Og i Århus kæmper et affaldssystem til
100 millioner kroner med meget dårlig økonomi.
Nu vurderer Miljøstyrelsen, at det vil koste samfundet en kvart milliard
kroner ekstra om året at sortere og indsamle køkkenaffaldet til genbrug.
Det kan bedre betale sig at blande det organiske med plastbakkerne
og mælkekartonerne og så smide hele pærevællingen i et forbrændingsanlæg.
»Brændværdien af det organiske affald ved forbrænding har vist sig at være større
end antaget, da forsøgene med biogas og kompostering blev indledt«, forklarer
Miljøstyrelsens rapport.
Grillsovs
Samtidig har det vist sig dyrere end ventet at sortere affaldet,
fordi danskerne ikke har et helt klart billede af, hvad der er
organisk, og
for eksempel godt kan finde på at hælde grillsovsen inklusive den sølvfarvede
foliebakke ned i den grønne pose. Og endelig har prisen på biogas og
kompost været lavere end ventet.
Analysen understreger, at enkelte kommuner formentlig godt vil
kunne lave ordninger, der både miljømæssigt og økonomisk kan svare sig. Men
det overordnede negative billede betyder, at der i udkastet til regeringens
nye affaldsstrategi lægges op til, at borgerne ikke skal tvinges til
at sætte både en sort og en grøn pose under deres køkkenvask.
»Vi vil ikke pålægge borgerne og kommunerne noget, der ikke kan betale sig«,
siger Eyvind Vesselbo (V), formand for Folketingets Miljøudvalg.
Han erkender, at der i øjeblikket i EU-kommissionen arbejdes med en model,
der lægger op til mere genbrug.
»Men vi vil forsøge at påvirke direktivet ved at vise kommissionen de danske
resultater. Desuden foreligger både vores affaldsstrategi og kommissionens direktiv
jo stadig kun i udkast«, understreger Vesselbo.
Radikale afventende
De radikale mener, at man ikke bør makulere alle planer om affaldssortering,
fordi biogas og kompost med tiden kan blive en bedre forretning. Venstrefløjen
hæfter sig ved, at Miljøstyrelsen kun har indregnet de miljøkonsekvenser,
der kan værdisættes, for eksempel er tungmetaller i fast form ikke med.
|
|
Organisk og dyr |
Ifølge Miljøstyrelsen koster det mere end dobbelt så meget per
ton organisk affald at sortere det i stedet for at putte alt
i én skraldesæk. Den ekstra omkostning for indsamling er per
villa 150 kroner årligt og for en husstand i en etageejendom
ca. 110 kroner. Det svarer til, at ekstraomkostningerne er henholdsvis
750 og 1.100-1.500 kroner per ton.
Den svenske miljøstyrelse, Naturvårdsverket,
når også til en ekstrapris på ca. 750
kroner per ton, mens EU-kommissionens
analyse regner med 0-100 kroner per ton.
Derfor mener kommissionen, at både biogas
og kompostering er samfundsøkonomisk
rentabelt.
|
|
|
|
Kommentarer til artikkelen |
Når kompostering
eller biogassproduksjon ikke lønner
seg (hverken økonomisk eller miljømessig)
i et lite, flatt og forholdsvis
tettbefolket land som Danmark, hvordan
skal det kunne lønne seg i Norge?
Hadde Miljøstyrelsen undersøkt
kvernalternativet, er jeg sikker på at
biogassproduksjon fortsatt hadde vært
interessant og at de totale renovasjonskostnadene
kunne vært redusert med 50-70%.
Gaute
Adler Nilsen
|
|
Meld
deg på vårt nyhetsbrev! - Klikk her!
|
|